Blog

Samme tid næste år…

… det hedder en ny gruppe jeg er med i på Facebook, en fantastisk sød Facebook veninde har oprettet gruppen. Vi er 12 vidt forskellige kvinder i hver vores stadie af livet, men alle har vi et fælles mål, at ændre vores liv, at ændre vores livsstil, leve sundere, tabe os eller bare lære at være glade for vores spejlbillede.
Vi har næsten alle lagt en lille præsentationsvideo op på vores hemmelige-gruppe-side, og vi har dermed forpligtet os til at nå vores mål “Samme tid næste år” – har jeg…, eller der vil jeg… o.s.v… Kort tid efter jeg havde lagt min lille video op, skrev en af de andre at jeg skulle få mig en MASTERGRAD i ELISABETH’s SUNDHED, og det har jeg tænkt mig at gøre.

Jeg har i forvejen en MASTERGRAD i at være mor, at være ægtefælle, at være kollega, at være gæstfri, at bage, at lave mad, at passe hus og “høns”(høne 🙂 så nu er det vist på tide at jeg får mig en MASTERGRAD i Elisabeth 🙂
Og jeg er så småt gået igang, dagen i dag er startet med CHIAGRØD (du ved det der der ligner fiskeøjne og har en konsistens som slim!!!) men jeg fandt en god opskrift på min ynglingsside http://www.valdemarsro.dk – så det kan jeg varmt anbefale jer at prøve. Jeg toppede den med en sukkerfri müsli og friske blåbær og hindbær.
Jeg har tidligere nævnt at jeg var ved at blive vanvittig fordi jeg følte mig træt og havde fået teenager-hjerne igen, efter 2 gange blodprøver har min læge så fundet ud af at mit stofskifte er “ikke-eksisterende” det er så lavt at jeg nu får medicin, og håber at det hjælper, det er så nok en af årsagerne til at jeg har øget min vægt – også selvom jeg har spist mindre !!!

FUCK, det er ikke sjovt, skulle jeg hilse at sige… men jeg ser lyset forude, når jeg får medicin og mit stofskifte bliver reguleret – får jeg forhåbentlig mere energi – og med mere energi får jeg forhåbentlig lyst til at være mere aktiv, gå lange ture og dyrke motion dagligt, og på den måde også får smidt en masse af de kilo der har hægtet sig fast på mig 🙂

Jeg syntes jeg går rundt og ligner en af det der babapapa som jeg så i fjernsynet da jeg var barn, rund – uformelig og hoppende :-)))

Målebånd og frugt og masser af grønsager skal der til for at få en MASTERGRAD i Elisabeth’s sundhed

I mandags var jeg til Lady Walk i Skælskør, vi var over 4000 kvinder der gik 7 eller 12 km, det var en fed tur rundt i Skælskør og med mine søde kolleger og min lige så skønne nabo, der er vant til at gå, så her fandt jeg da lige ud af at jeg ikke er i form, men i KAGEFORM !!!

Samme tid næste år – er en god ide at bruge som mål for noget du gerne vil opnå. Find støtte i enten en gruppe eller hos din famlie, kolleger eller din mand/kone, for uden støtte kan det tit være svært at nå et mål (især hvis det gælder om at ændre livsstil)

Nu vil jeg smutte – skal lige nå at gå en rask tur inden valgresultaterne er klar, er sgu lidt spændt på hvem der skal styre Danmark fra i morgen !!

Babapapamama kram fra mig til jer alle sammen på denne her skønne solrige Grundlovsfarogstemmedag.


Forår i Skagen…

Jeg har i mange år drømt om at besøge Skagen Kunstmuseum, og se alle de flotte malerier fra Skagens Malerne, så da vi fik muligheden for at leje det skønneste hus, midt i Skagen i en hel uge, slog jeg til.

Nu sidder jeg så her – der er gået en lille uges tid, og mine batterier er fyldt op med ny energi. Mit hjerte er fyldt op med respekt for de fantastiske malere som helt tilbage i 1800 og 1900 tallet malede og gengav den tids begivenheder.
Turen gik også til Michael og Anna Anchers hus, og det var så betagende at gå rundt i deres stuer, fornemme stemningen og se hvordan de boede for over 100 år siden. Jeg fik sådan lyst til bare at slå mig ned og hive en bog ned fra bog reolen og sætte mig i køkkenet for at læse. Tænk hvis man kunne “lege” Skagens Maler for en dag… der var en ubeskrivelig ro, ingen tv, ingen computere, ingen mobiltelefoner, kun inspirerende og kreative staffelier, malergrej, skitser og malerier fyldte rummene, den ro tog jeg med mig ud, og denne her ferie er en ferie jeg ikke lige vil hjem fra…
I køkkenet var der fint porcelæn og kaffekander, som hvis de kunne tale, nok kunne berette mange sjove historier de har hørt ved kaffebordet i Ancher’s hus.

Det er sjovt at se at den “kalkmalings-teknik” som lige nu er så populær, faktisk er gammel, se bare dette her smukke skab, blå maling med god patina.
Keramik kaffekander og te-kander i massevis, der er sikkert blevet drukket meget kaffe og te i stuerne hos Michael og Anna Ancher.


På Skagens Museum blev jeg gang på gang måløs over de fantastiske malerier, og jeg må indrømme, den måde P.S. Krøyer formår at gengive solskin – himmel og hav, er helt unik, man kan blive ved med at se på hans malerier – øjet kan ikke få nok, vi gik igennem to gange, for vi havde bare ikke lyst til at gå ud.

Michael og Anchers hus i Skagen. Deres datter Helga Ancher boede i huset til hendes død i 1964, hvor hun testematerede huset til Helga Anchers Fond, huset står i dag som da Anna Ancher boede i det indtil hun døde i 1935.

Fotos fra Michael og Anna Anchers hus – atelier – køkken og de berømte “ugle-krukker” som de fleste Skagensmalere brugte til deres pensler. Kopier af Ugle-Krukken kan købes på Skagens Museum. (men prisen er lidt høj, så den må jeg ønske mig til jul 🙂

Udsigten fra “vores” hus – Knuden i Skagen


Jeg kan sagtens forstå at “Skagensmalerne” var tiltrukket af Skagen, lyset er helt specielt, og man kan kun blive inspireret af fortiden. At gå ture her i Skagen mellem alle de gule huse, med de røde tage, og de hvide blonder, som i starten kun var til pynt, men som efter sagnet siger, blev brugt af fiskerne til at finde i land.
De hvidmalede stakitter danner ramme om haverne og veje er små og snor sig igennem Skagen – det er en lise for sjælen at gå ture her, dufte tjørnen og syrenen – lytte til turdelduerne og fuglene der nyder solen.
Selv i dag – hvor solen holder fri og det småregner – er her dejligt.
Blonder på tagene og Blå himmel…

Faktisk startede vores ferie i Skagen med en kæmpe overraskelse, vi ankom til Knuden lørdag ved 14 tiden, vi var sultne, så vi satte bare bilen, bar vores bagage op og så gik vi ned i byen for at finde et sted hvor vi kunne spise lidt frokost.
Da vi gik hjemad passerede vi Brøndums Hotel – og derfra kunne vi se haven og Knuden, så siger Henrik… “Der sidder Anni, Per og Elly og Bjarne sgu da”... og minsandten om han ikke havde ret. Det er vores tidligere genboer og naboer som idag er vores venner…
Vi blev godt nok overrasket og glade fordi de havde valgt at tage turen herop, vi havde fået at vide at de var på en eller anden tysk ø !!!
Men de havde været i Dronningelund på et hotel siden onsdag og nu sad de så her i haven med rødvin og ventede på at vi kom hjem fra vores tur.
Det blev en super hyggelig aften – de havde sørget for både aftensmad og morgenbrød til søndag morgen. Vi fik spillet Yatzy – drukket rødvin, drinks m.m. – snakket og grinet, hold fast det var fedt. Vi er meget taknemmelige for at de valgte at tage ture herop…

Brøndums Hotel – og Knuden til højre i billedet med glas toppen.
Per, Henrik, Bjarne, Anni og Elly.
Her sad de og ventede og ventede på at vi kom hjem… Fed overraskelse.

Jeg vil ikke belemre jer med flere “ferie-anekdoter” – andet end jeg vil anbefale jer at tage en tur til Skagen. Vælg en uge udenfor sæsonen som vi har gjort. Tag på Grenen, besøg Gallerier og museer. Gå ture på havnen og book en rundvisning op Skagens Bryghus. Kør til Gl. Skagen og besøg “Solnedgangskiosken” – kør til Råbjerg Mile og smid skoene og gå rund i det bløde sand. Besøg Palmestranden i Frederikshavn – Danmark er et dejligt land.

Herunder kommer lidt foto – spam…

Tak fordi du læste med…

Kunsten at skrive en bog….

Det at skrive en bog er ikke noget man bare lige gør, og jeg må indrømme at tanken om at udgive en bog og at se den stå i boghandlen ved siden af de dygtige forfattere som Sara Blædel, Liza Marklund og Astrid Lindgren er lidt skræmmende, for hvordan skulle min bog nogensinde kunne konkurrere med dem?
Any how….jeg gør det alligevel – og det er takket være Solveig Mørtz og hendes støtte og opbakning.

Solveig Mørtz har startet op som Forfatter Coach og på baggrund af hendes mangeårige erfaring som forlagsredaktør og hendes Master Coach uddannelse hos Sofia Manning er du i helt trygge hænder hos Solveig. Hun kender alle tips og tricks og faldgrubber…
Læs mere som Solveig lige her: https://www.forfattercoach.dk/

Skynd dig at tilmelde dig et kursus – det er helt fantastisk. Der kommer flere kurser i år. Og har du ikke lyst til at være med på et kursus, kan Solveig hjælpe dig med at få dine tekster op af skrivebordsskuffen og udgivet.

For et par år siden var jeg hos en clairvoyant som sagde til mig, at jeg skulle skrive bøger om nisser, alfer og trolde, og det vil jeg også helt vildt gerne – men først skal jeg lige have skrevet den bog jeg er begyndt på, færdig.
Bøgerne om nisser, alfe og trolde bliver en børnebogs serie, inspireret af de univers vi ikke kan se – men som findes i vores drømmeverden og i den verden jeg ved findes men som ingen kan se.

I takt med at jeg har fået så meget inspiration på “Skriv dig glad” kurset, kan jeg pludselig se muligheder alle vegne, forleden fortalte en kollega mig om en moster i hans familie der altid drak sig hønefuld til både barnedåb og bryllup og endte med at blive midtpunktet for hele festen, både fordi hun var sjov, men også pinlig, og at de tit væddede om hvor lang tid hun mon holdte ud, og hvem der skulle sørge for at hun kom hjem… kan i forestille jer en Moster Magda med fuld cigarføring og et lunket glas “Libefraumilch” i den anden hånd, sidde med til jeres næste fest?
Hun ved ikke selv at hun er fuld og pinlig, og at hun synger falsk og det forkerte vers, men hun er bare glad for at der er fest, og at hun får en chance for at møde andre mennesker end dem hun ser til daglig… jeg kunne godt forestille mig at hun bliver skrevet ind i min kommende bog, for vi har alle brug for en Moster Magda der kan skabe lidt uro og sjov i familien.
Jeg har selv en Moster Høne – som for år tilbage gik rundt med den store husholdningsæske tændstikker med tordenskjold på, og en køkkenkniv – for hun skulle kunne tænde hendes cigar uanset hvor hun var henne, og kniven var til en mulig overfaldsmand… det har vi grinet meget af.
Så den “Moster” der kommer med i min bog bliver en blanding af Moster Magda og Moster Høne… har du ikke allerede nu lyst til at høre mere? 🙂

I aften skal jeg til foredrag med en dygtig forfatter, han hedder Thomas C. Krohn, jeg glæder mig for han vil dele ud af hans erfaringer, hvordan han strukturerer hans bøger, hvordan man skriver gode dialoger, og ikke mindst hvordan man får tid og ro til at skrive i en travl hverdag.

I får lige et Nelson Mandela citat med på vejen… Spred dit indre lys

ses

Den døde høne og forårsfornemmelser….

Har i nogensinde passet et par høns ?
Det er ikke lige en ting jeg kan prale af på mit CV … og selvom det ikke var min skyld, så måtte jeg alligevel skrive følgende sms til min genbo i sidste uge…

Kære Susanne
Jeg håber at du nyder den smukke natur på Island. Katten har fået sin p-pille til tiden og den ene høne er død !!!
Kh Elisabeth

Et billede af den enlige høne som blev fodret med alskens godter… stakkels høne

Prøv at forestille dig at du sidder på Island og modtager denne sms …. skal man le eller græde? Heldigvis valgte Susanne at svare mig helt stille og roligt at det i hvert fald ikke er min skyld at hønen var død – men at hun beklagede at jeg skulle opleve dette, for de 2 høns jeg passede var gamle og hun var godt klar over at deres tid her i hønsegården var på lånt tid…
Åhhh gudskelov tænkte jeg da jeg læste hendes svar… jeg var helt sikker på at jeg var kommet til at “overfodre” de stakkels høns.
Ella syntes det var en fest når vi gik over vejen med grønt affald og vendte hjem med et æg, hun har altså et eller andet med dyr, hun elsker dem, uanset om det er en høne, en hund, en sommerfugl eller en kat… alle dyr er skønne, og det har hun jo på en måde ret i. Og at den ene høne var død, tog hun helt roligt, nu var den oppe hos Oldefar og Marleys hund !
Men vi besøgte så den stakkels enlige høne hver dag – gav den lidt ekstra god mad i form af spinat blade, toppen af radiser m.m. Men jeg må da indrømme at jeg frygtede lidt at den også skulle dø fra mig inden Susanne kom hjem….

Stine kom hjem efter 3½ mdr. rejse i Australien og Bali – i takt med at foråret også valgte at sende alle træer, marker og buske til blomstring, åhh det er en skøn tid og duften af den gule rapsmark sender mig fluks tilbage til min barndom på landet ved Farendløse.
Jeg elsker den duft og de gule marker konkurrerer med de lige så smukke kirsebærtræer, som også blomstrer på samme tid.
Har du ikke besøgt Bispebjerg Kirkegård og gået under den lyserøde himmel, så gør det. (måske er det for sent nu, men så book din kalender og tag afsted næste år) det er et fantastisk syn.
I år nøjes jeg med at nyde den gule rapsmark lige udenfor mit vindue…. men til næste år skal jeg igen en tur på Bispebjerg Kirkegård – og Ella skal med, vi skal springe rundt og drysse lyserøde blomster ned over hinanden.

Med i kufferten havde Stine gaver med til os, og den sødeste lille tykke buddha var en gave til mig… jeg er så glad for ham, og ikke mindst glad for at Stine valgte ham til mig… hun ved jo jeg elsker sjove og finurlige figurere der skiller sig ud fra mængde, og som ikke lige findes i alle danske hjem… (se foto)

Min lille Buddha fra Bali – Tak Stine fordi du ved hvad jeg elsker 🙂
Rapsmarken ved Svinghulen i Svebølle – bemærk også den smukke himmel og vat-skyerne 🙂

Søndags tanker …

Det er ingen hemmelighed at den der “overgangsalder” driver mig til vanvid, jeg har accepteret at det er helt umuligt at tabe mig uanset om jeg så lever af vand og luft. Men at jeg har fået teenager hjerne igen gør mig helt konfus. Jeg er ukoncentreret – kan ikke lytte til flere samtaler (det har ellers ikke før været et problem!) – jeg glemmer ting, går rundt som i en bobbel og skal lige tænke mig om et par gange før jeg kommer igang… det er fandme irriterende – og jeg bruger enormt meget energi på at bekæmpe den teenager-hjerne der forsøger at overtage.
Jeg er træt – falder i søvn på sofaen, vågner så senere, frisk som en havørn – og ender med at sidde oppe og glo på tv alt imens resten af familien sover – daffer i seng ved 2 tiden, sover længe og vågner op og er helt omtumlet af de mest underlige drømme som jeg kun husker brudstykker af… drikker kaffe, spiser rugbrød og tuller så rundt og ved ikke helt hvad jeg når af huslige gøremål på en dag. Har tusindvis af gode ideer og planer – men får bare ikke handlet på nogle af dem!
Vil gerne have ryddet op i garagen, luget ukrudt, skrevet videre på min bog, sætter billeder i mine scrapbøger, male og tegne, læse den bog jeg er startet på for længe siden, gøre rent i køleskabet, male træværket, rydde op i klædeskabet – og DYRKE MERE MOTION!. Men min teenager-hjerne vil bare slappe af og lave ingenting !! Fuck det er frustrerende…

Påsken har været fyldt med aktivitet – familien har været her til påskefrokost, jeg havde arrangeret æggejagt i haven for de små, vi har været i Odsherred ZOO, spist årets første softice og vi passer genboens høns, som nyder godt af de grønne rester fra påskebordet. Til gengæld får vi ét æg hver dag som bare smager bedre end de æg man kan købe, også selvom jeg ALTID køber økologiske æg.
Nu er det Palmesøndag, roen er så småt ved at indtage Lavendelhuset, jeg nyder når der er liv i huset og at Ella beriger os med hendes uudtømmelige energi og latter. Jeg savner hende allerede og det er kun 2 timer siden hun er kørt !!

I morgen er det min mors fødselsdag – hun ville være fyldt 73 år, men jeg kan desværre ikke fejre hende, men åhh.. hvor ville jeg ønske jeg kunne, så vil jeg fylde hendes favn med blomster, bage den største lagkage og synge en sang til glæde for hende.
I stedet for vil jeg besøge hendes grav, og lægge den smukkeste blomst og sende hende de kærligste tanker i himlen. Jeg ved at hun er hos mig når jeg har brug for hende, men jeg ville dog ønske at hun var her i levende live.
Lov mig derfor at hvis DU stadig har dine forældre – så vis dem at du elsker dem, for pludselig en dag er det for sent.



I morgen er det min mors fødselsdag – hun ville være fyldt 73 år, men jeg kan desværre ikke fejre hende, men åhh.. hvor ville jeg ønske jeg kunne, så vil jeg fylde hendes favn med blomster, bage den største lagkage og synge en sang til glæde for hende.
I stedet for vil jeg besøge hendes grav, og lægge den smukkeste blomst og sende hende de kærligste tanker i himlen. Jeg ved at hun er hos mig når jeg har brug for hende, men jeg ville dog ønske at hun var her i levende live.
Lov mig derfor at hvis DU stadig har dine forældre – så vis dem at du elsker dem, for pludselig en dag er det for sent.

Det var lige lidt søndags tanker fra mig – jeg håber at du og dine kære har haft en skøn påske, nu vil jeg gå ud og nyde det gode vejr – sætter mig i solen, lytter til min ynglings musik på Spotify… lidt teenager er man vel stadig 🙂 det siger min hjerne i hvert fald…

Påfuglen i Odsherred ZOO, den spankulerede bare rundt imellem alle gæsterne og skreg op som en anden konge…