Mennesker på min vej…. Downtown Abby… livet skal leves…

I fredags var jeg ude og handle i vores lokale “hypermarked” – det var sådan en fredag eftermiddag hvor mange, og jeg mener MANGE vælger at handle ind, og jeg fortrød faktisk da jeg kørte ind på parkeringspladsen som viste sig at være godt fyldt op, og jeg måtte parkere et sted hvor min søde mand absolut ikke havde valgt at parkere…. i tilfælde af “muligheden for Bilka buler”… men jeg skulle ind og hente et “Ja tak” tilbud, og vores bil er jo heldigvis udstyret med “gummi-lister” (det er en Citroén Cactus 🙂 så jeg vovede skæbnen og parkerede tæt…. Inde i butikken vrimlede det med smagsprøver, jeg overvejede et kort øjeblik at tage et par runder – og så slippe for at skulle hjem og tilberede aftensmad… men da udbuddet af gratis drikkevarer udelukkende var med alkohol, måtte jeg droppe den ide, da jeg jo så ikke ville kunne køre bilen hjem selv 🙂
Nå men jeg står så der og leder efter “JA TAK” tilbuddet på min telefon og fortryder at jeg ikke huskede mine briller ude i bilen!!! jeg når lige at tænke at “hvad tænker folk ikke om mig” her står jeg fredag eftermiddag – i hypermarkedet og glor på facebook… for pokker da Elisabeth, du er ikke 14 år !!!
Mens jeg står der og leder – kommer 2 søde kolleger forbi, de er også på jagt efter noget lækkert til aftensmad og jeg undskylder min bøjede nakke og sammenknebne øjne med at jeg leder efter et “ja tak” opslag som i min verden er umuligt at finde…. de smiler heldigvis anderkende, og jeg kan fornemme at de selv har prøvet at være i samme situation… snakken falder selvfølgelig på “hvad skal vi spise i dag” og da det jo er fredag skal der noget ekstra lækkert i kurven, og der skal være plads til fredagsslikket, og et par alkoholfrie øl, jeg nikker anerkendende til det med den lækre mad og fredags slikket, men må da lige høre…. hvorfor alkoholfri øl ?
Og jeg får en lang historie om, at det for dem, startede til en julefrokost hvor en af dem skulle køre, men alligevel gerne ville nyde en kold øl sammen med selskabet, og det har så bare holdt ved siden.
Mit begrænsede kendskab til alkoholfri øl blev med ét udvidet, og det samme gjalt min holdning til det. Jeg fik lige et par tips til hvilke øl jeg skulle gå efter og hvilke jeg ikke behøvede købe…
Jeg har nemlig et alkoholproblem….. jeg falder i søvn efter bare ét glas med noget der ligner alkohol !!!! og hvis jeg tilmed får et glas på fredag aften hvor jeg er træt ovenpå en lang lang arbejdsuge, så blusser jeg op – og ligner en der har løbet maraton !!!
Så næste gang jeg skal nyde en øl (der går lang tid imellem) vil jeg prøve en alkoholfri af slagsen, og måske også teste en alkoholfri rød-/hvidvin…. jeg har ikke brug for at blive fuld, jeg kan bare godt lide smagen…
Jeg fik mit “JA TAK” tilbud ned i kurven, som forøvrigt også indeholdt én flaske rødvin den blev lagt på hylden, den gemmer jeg til en anden dag….

Downtown Abby
…… ikke lige en serie jeg har fulgt med i, men jeg må indrømme at skulle den dukke op på tv igen, så vil jeg helt klart følge med.
Vi er medlem af Biografklub Danmark, og Downtown Abby er film nr. 2 vi skulle se, Henrik blev hjemme, noget med en vigtig foldboldkamp som Downtown Abby ikke kunne overgå !!!!
Jeg havde tidligere på dagen fået at vide af en sød kollega at det er den bedste serie EVER, hun har set alle sæsonner flere gange og også set hele serien på Netflix, så hun glædede sig enormt meget til at skulle se filmen.
Så mine forventinger var høje – og jeg må indrømme at de blev indfriet. Det er en fantastisk film, fede personligheder, den er sjov, og en god skildring af livet i England tilbage i 1927.
Jeg er vild med deres kjoler/kostumer, deres sprog, de store godser og herregårde, jeg er bare vild med Downtown Abby. Se filmen, og se serien… det skal jeg i hvert fald.

Downtown Abby, se den…..

Livet skal leves….

Jeg kender mange, har daglig kontakt med mange, men har desværre få rigtige venner, jeg har ikke en livslang veninde, ud over mine to søstre som jeg elsker højt, jeg mener en veninde der har været en del af mit liv i mange år, og jeg må indrømme de som har det, det misunder jeg. Tænk at have en veninde som kender dig, som har været med dig gennem livet, har set dig græde og set dig le, det gad jeg virkelig godt have haft.
Det er ikke for sent at finde en veninde – det ved jeg godt, men for pokker det er svært !!
Jeg har nogle søde kolleger som jeg taler med på jobbet, og vi kender hinanden, men vi mødes ikke udenfor jobbet, i hvert fald ikke ret meget. Vi arrangerer ikke “par-middage” eller rejser sammen, vi dropper ikke lige ind til hinanden en søndag eftermiddag med en kringle under armen, og det savner jeg. Men det er bare ikke længere “noget man gør” får jeg at vide når jeg spørger, og nej, det gør man ikke, og jeg gør det heller ikke selv, for jeg har så pokkers travlt med vasketøj, rengøring og andre huslige gøremål når jeg har fri, at jeg ikke prioriterer at stoppe op og komme ud af døren….

Fejre mig selv…..
En kollega fortalte mig at hun for nylig var inviteret til brunch hos en tidligere kollega, og her havde hun mødt en kvinde, midt i livet, som jeg 🙂 og hun var begyndt at fejre “SIG SELV”. Altså fejre hver eneste fødselsdag som var det den sidste, for det ved vi jo rent faktisk ikke om det er …. for pokker da hvor har hun ret, tænkte jeg, for er der noget jeg er dårlig til, så er det at fejre mig selv.
Det hænger dog mest sammen med at min elskede mor dødede på min 31 års fødselsdag, så den 18 august er bare en dag, der for mig, skal overståes i en fart.
Jeg besøger gravstedet og sætter en stor buket gerbera (for det var min mors ynglingsblomst) men jeg ønsker ikke at holde fødselsdag.
For minderne om den dag i 1995 står så tydeligt i min erindring endnu, at jeg allerhelst vil sove dagen væk. Min mor blev kun 49 år, og jeg savner hende hver eneste dag, men jeg ved at hun har travlt deroppe, og at hun og min far går rundt og synger og hygger sig. Og jeg ved at de besøger mig – og passer på mig og min familie, og det er rart at vide.
MEN MEN måske er det på tide at jeg ændre min fødselsdag og lærer at fejre mig selv, jeg vil ændre min tanke til, at jeg samtidig fejrer min elskede mor der gav mig livet, og trods alt var en stor del af mit liv i 31 år.
Jeg har arvet mange af hendes værdier og egenskaber, og hun har lært mig mange ting, men mest af alt lærte hun mig at tro på mig selv, hun fyldte mig med selvtillid, kærlighed og omsorg.
Hendes liv var ikke let – men alligevel formåede hun at være mor med STORT M.
Så lov mig at du ikke gør som jeg, hold din fødselsdag – hold en fest i ny og næ, livet skal leves og vi fortjener alle at blive fejret… invitér til sammenskudsgilde hvis pengene er små, det vigtigste er at bevare glæden ved livet. Også “HVERDAGSGLÆDEN”


Og …. hvorfor er det lige at vi kun køber lækkert mad til fredag aften, hvorfor ikke købe lækkert mad til HVER eneste aften..?

Tak fordi du læste med…. ha´en skøn søndag

Never stop dreaming – never stop change…

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s