Hverdagstravlhed – Hverdagsglæde….

Hey med dig, du har sikkert tænkt at jeg da helt havde glemt at jeg havde oprettet en blog, men bare rolig, jeg har ikke glemt dig, jeg håber at du har savnet mig lige så meget som jeg har savnet at skrive til dig… men min sommer har været præget af travlhed, på den gode måde, ture med min elskede mand, besøg af vores skønne børn, hygge og leg med vores fantastiske barnebarn – og alt hvad der nu dukker op på en sommer af oplevelser, det har været en skøn sommerferie – det gik bare alt for hurtigt.
Men nu er det søndag – tv’et i stuen viser vist en eller anden (i mine øjne) ubetydelig fodbold kamp, men det betyder også at jeg har sat mig foran PC’en med ørebøffer på og god musik, og så fik jeg lige lyst til at skrive lidt her.

Det er sensommer i Danmark, og det er noget af det bedste jeg ved, bortset fra at jeg gerne så at temperaturen om natten var noget lavere… jeg sover altså bedst når det er køligt, men jeg klager IKKE, vi skal nyde hver eneste dag hvor solen skinner og hvor vi kan nyde de smukkeste solnedgange, for pludselig er det efterår og regn og mørke eftermiddage og kulsorte nætter ligger en klam tung dyne over os og vi ville ønske at det var sommer igen…

Smuk solnedgang over Danmark

Nyhedsbreve … min bog … er du med ?

Jeg er typen der tilmelder mig alskens nyhedsbreve, men jeg er så dårlig til at få dem læst, og det er sgu ikke fair overfor de som har brugt tid og energi på at sammensætte en god nyhed, et godt tilbud eller bare vil sende en positiv tanke og et budskab… MEN jeg har fået den dårlige vane at jeg bare sletter dem uden at læse, og så sker det engang i mellem at overskriften i en mail til mig lyder “Hvorfor læser du ikke mit nyhedsbrev?”
FÅÅÅACKKK… der bliver holde øje med mig !!!
De kan simpelthen se at jeg bare klikker på “delete” knappen…. det er sgu da skræmmende. Men bare rolig, jeg har ikke planer om at holde øje med om du læser mine indlæg her på min blog, det er helt op til dig om du har tid og lyst og om du syntes det lyder så spændende at du bare ikke kan lade vær… 🙂
Vi lever i et overvågningssamfund – vores telefon kan åbenbart også aflytte det vi gør selvom den bare ligger ved siden af dig, det er helt sikker kedeligt at være aflytter på min telefon mens jeg sover, for min søde mand påstår at jeg snorker som et æsel 🙂 stakkels ham der bliver sat til at aflytte min mobil… godnat siger jeg bare 😉
Der er specielt ét nyhedsbrev jeg læser – og det er det som Solveig Mørtz sender ud, Solveig er min redaktør og hun har lige læst mine første 10.000 ord af min kommende bog, og med nogle få tilretninger og “husk at gøre…” så skal jeg endelig forsætte med at skrive, så det gør jeg og jeg er vild med det, ville ønske jeg kunne skrive hele dagen …. DET ER SÅ FEDT 🙂 og handlingen – stemningen – sanserne bare kommer til mig når jeg sætter mig ned for at skrive.
Følg Solveig her: https://www.forfattercoach.dk/
Og tjek hendes kommende kurser i efteråret – håber at du bliver inspireret og at vi ses.

En anden blog jeg vil reklamere lidt for er Line Baun Danielsens blog: http://linebaundanielsen.dk/skal-boern-betale-for-at-bo-hjemme/
Hun har nogle fede indlæg som rammer mig direkte i hjertet, vi har lidt de samme holdninger, værdier og meninger, og jeg elsker at læse hendes blog for hun kan virkelig skrive og hun står ved det hun skriver og det elsker jeg hende for.
Jeg vil varmt anbefale at du tilmelder dig hendes nyhedsbrev, der sker virkelig noget i dem.

Druerne i haven har bare de smukkeste farver lige nu .

Digte – yt eller hot ?

Hvis du spørger mig, så helt klart HOT, en af mine “skrive-amazone-kolleger” på Skriv dig glad kurset udgiver en skøn digt samling den 4. oktober. Og når Winnie Sommer læser op af hendes digte – glemmer jeg at trække vejret, det er så smukt og intenst at lytte til, og jeg er så glad på hendes vegne at hun har fået hjælp af Solveig til at få trykt og udgivet digtsamlingen. Jeg skal nok huske at invitere jer med til bog-release når jeg kender helt nøjagtig tidspunkt. Men sæt allerede nu et STORT X i din kalender den 4. oktober.
Læs mere om Winnie Sommer her: http://winniesommer.dk/

En anden skøn kvinde der skriver de smukkeste digte er Majbritte Ulrikkeholm, se mere via dette link:
http://www.majbritteulrikkeholm.com/web/
Hun har skrevet en skøn lille digt samling, som står øverst på min ønskeseddel til jul.
“24 digte til min elskede”. Du kan købe bogen på hendes hjemmeside, gør det – du vil ikke fortryde det ét sekund.
At læse digte er som at få en mundfuld glæde og lykke – ord der sprudler og knaser i din øre, ord der får dig til at le eller græde, ord er får dig til at reflektere og tænke, ord der fortæller mere end en hel bog kan gøre, ord der rimer eller ej, det gør ikke noget, for et digt er et lille stykke af en person – som sætter aftryk i dit hjerte.
Jeg elsker når jeg ser en flok gæs eller andre fulge flyve i flok, og jeg kan stå længe og følge deres smukke V-formation på himlen, og jeg har en plan om at en dag, så skriver jeg et digt der handler om det.
Men indtil da, vil jeg dele et andet smukt dig med jer som en helt tredie skøn kvinde har skrevet og det er Rikke Breindahl . (se nedenstående billede) og læs mere om Rikke og hendes kunst og digte her https://rikkebreindahl.dk/
Henrik og jeg købte dette smukke kunstværk af Rikke, lige efter jeg havde mistet min far og Henrik havde mistet en god ven, for det var, hvad min far var for Henrik, en rigtig god ven der altid kærede om andre end ham selv, og som altid havde tid til en snak om fodbold, politik og vejr og vind – og vi savner ham begge to rigtig meget.
Og med dette lille digt – vil jeg slutte for i dag, vi ses igen næste gang.
HUSK Lev i nuet – Elsk – Le og Leg hver dag, og hvis du vil ændre noget i dit liv, så gør det NU, for der kommer ingen andre og gør det for dig 🙂

Vores lille kunstværk – som hver dag minder os om at leve livet fuldt ud…

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s